Arsenal
Fodboldrejser til Arsenal!
Med Footballtravel.dk kan du se Arsenal spille i Europa League, Fa Cup og Premier League kampe.
Hos os kan du både købe fodboldrejser til Arsenal med fly, hotel og billetter til Arsenal kampe.
Book din næste fodboldrejse til Arsenal med Footballtravel.dk og oplev Arsenal spille på Emirates Stadium.
Arsenal kampe
Der er ingen kampe at vise.
Historien om Arsenal
Arsenal Football Club blev stiftet som en arbejderklub i 1886 under navnet Dial Square af arbejdere fra våbenfabrikken Royal Arsenal i Woolwich. Arbejderne var smede, der producerede kanoner, og derfor er klubben i dag også kendt som “The Gunners”.
Efter at have spillet i 93 år på Highbury, der havde plads til godt 38.000 tilskuere, flyttede Arsenal til det topmoderne Emirates Stadium, der kan rumme over 60.000 tilskuere. Et imponerende stadion til imponerende fodboldspil. Uden for stadionet er der et imponerende billede kaldet “The Spirit of Highbury”, der viser adskillige spillere og trænere, der har tilbragt tid på Highbury.
Udover 1930’erne har Arsenal oplevet sin største succesperiode under træneren Arsene Wenger, der var i klubben i 22 år. I denne periode vandt klubben 3 Premier League-titler, 7 FA Cup-titler og 7 Community Shield-trofæer. Nu kæmper Arsenal for at vende tilbage til toppen af engelsk fodbold, som de var i 00’erne under Arsene Wenger.
Du kan læse mere om Arsenals historie her.
Hotel
Til din næste fodboldrejse til Arsenal, har vi udvalgt en række hoteller. Vores udvalgte hoteller er naturligvis altid centralt placeret i byen. Så er du sikker på at være dér hvor det sker.
De hoteller vi viser på den pågældende Arsenal kamp, er de hoteller der er ledige lige nu, og du får derfor altid akkurat det hotel du bestiller.
Har du præferencer for et specifikt hotel, som du ikke kan finde, så kontakt os!
Fly
Til udvalgte Arsenal kampe tilbyder vi fly med i rejsen. Hvis fly er tilbudt kan du både bestille rejsen med eller uden fly.
De fly som er fremvist på siden er hvad vi ser som værende de bedste flytider til den specifikke lokation. Disse fly bliver hele tiden opdateret så du sikret at det fly I køber til er ledigt.
Har du præferencer for en specifik flyrejse, som du ikke kan finde, så kontakt os!
Fodboldbilletter til Arsenal kampe
Til alle Arsenal kampe kan du købe billetter til Arsenal kampe hos os. Om det er Europa League, Premier League, FA Cup eller Carabao Cup. Så kan du købe billetter til Arsenal kampe her. Billetter til Arsenal kampe kommer ofte 24 timer før kampstart.
Du kan derudover også finde fodboldrejser til Liverpool, Tottenham, Manchester United og mange andre hos Footballtravel.dk
DRØMMEBOLD PÅ EMIRATES
Emirates Stadium
Om Emirates Stadium
Efter omkring 20 år med flere forskellige hjemmebaner, fandt Arsenal til rette i nord London på Highbury. Her blev frem til 2006, hvor stadionets kapacitet var faldet fra omkring 60.000 til 38.00 grundet nye sikkerhedsregler.
I 2006 rykkede man 500 meter sydvest fra Highbury til det nymoderne Emirates Stadium, som havde kostet 390 millioner pund. Navnet er grundet den sponsoraftale Arsenal lavede med Emirates, som siges at have været på omkring 100 millioner pund. Denne aftale gør også at Arsenal skal have Emirates på maven frem til 2024 og at stadion skal beholde dets navn frem til 2028.
Highbury var kendt for den fantastiske atmosfære på kampdage, noget man har haft problemer med at videreføre til Emirates Stadium. Denne mission har de seneste år set lysere ud med Arsenal fans’ glæde for stadionet større end før.
Sådan kommer du til Emirates Stadium
Train: Man kan finde flere stationer med gåafstand fra stadion. Den tætteste station du finder på Emirates Stadium er Arsenal, som kun er en 3 minutters gåtur fra Emirates. For mindre kaotiske stationer, kan man hoppe af på Finsbury Park eller Highbury & Islington, som begge er 10 minutter fra stadion.
Bus: Emirates Stadium har busstopppesteder på begge sider af stadion. Dette er med til at gøre det meget nemt at komme til stadion fra nord og central London. For at finde din rute til Emirates kan du gøre brug af Transport for London her.
EMIRATES STADIUM
Pubs nær Emirates Stadium
El Comandante
10 Annette Rd, London N7 6ET
Denne Arsenal pub er et besøg værd for enhver Arsenal fan. På kampdage vil man finde denne pub være tætpakket med Arsenal fans og god atmosfære. Pubben er desuden kun 5 minutter på gåben fra stadion.
The Tollington Arms
115 Hornsey Rd, London N7 6DN
Endnu en velkendt Arsenal pub med 5 minutters gang fra Emirates Stadium. Denne pub har et stort udeareal, men er også kendt for de mange fans og den gode stemning på kampdage. Pubben vandt bedste Arsenal pub under 14/15 sæsonen af fanmediet Gooner News.
The Twelve Pins
263 Seven Sisters Road, N4 2DE
En Irish Pub, som på kampdage bliver fyldt med Arsenal fans. Endnu en gang vil man finde en fed stemning grundet de mange mennesker. Pubben er lige ved stationer Finsbury Park og er omkring en 10 minutters gåtur fra stadion.



Oplevelser
Statuer: Omkring stadion kan du finde hele 5 statuer af spillere og legender hos Arsenal. Så hvis man har tid op til kampstart kan det anbefales at se de forskellige statuer. De 5 personer beæret med deres egen statue er Thierry Henry, Dennis Bergkamp, Herbert Chapman, Ken Friar og Tony Adams
Armoury Square: Også placeret lige ved stadion er Armoury Square. Hele 18.000 granitsten er blevet dekoreret med personlige hilsner fra Arsenal fans. Disse granitsten er placeret rundt om 11 legendebænke, som sammen hylder Arsenal’s historie.
Tours: Hos Arsenal kan man tage flere stadionture. Om det skal være uden hjælp med hørebøffer, en Legends Tour fremvist af tidligere spillere eller den klassiske guided tour kan man selv vælge hos Arsenal. Alle turer giver også fri adgang til Arsenal’s museum, hvor man kan se meget af Arsenal’s historie.
Se mere omkring Arsenal’s stadionture her.

The Invincibles
I sæsonen 2003/2004 vandt Arsenal en gylden Premier League-trofæ. Men hvorfor var deres trofæ af guld? Hvad gjorde de for at fortjene det gyldne trofæ? Forklaringen er ganske simpel. De vandt Premier League uden at tabe en eneste kamp.
I sæsonen 2003/2004 gik Arsenal igennem hele sæsonen med 26 sejre, 12 uafgjorte og 0 nederlag. Arsenal havde mange talentfulde og legendariske spillere i deres trup på det tidspunkt. Med spillere som Thierry Henry, Patrick Vieira, Sol Campbell, Jens Lehmann, Dennis Bergkamp, Robert Pires og mange flere, kommer det ikke som en overraskelse, at dette hold kunne gå hele sæsonen uden at tabe.
Arsenal havde en stærk start på sæsonen, hvilket placerede dem øverst i Premier League allerede efter 6 kampe. Men det var ikke så let, som det så ud til at være. Allerede i Arsenals første kamp mod Everton var de tæt på at tabe. Sol Campbell blev udvist ved det 25. minut, da han tacklende Evertons Thomas Gravesen. Arsenal formåede dog stadig at score 2 mål og vinde kampen 2-1, selv med en mand i undertal. De efterfølgende kampe mod Middlesbrough og Aston Villa blev vundet nemt og uden problemer, og de fortsatte deres perfekte start ved at slå Manchester City. Det første tabte point kom faktisk mod nyoprykkede Portsmouth. Portsmouth kom foran 1-0 med et mål fra Teddy Sheringham, før Pires udlignede på straffespark.
Den 6. kamp skulle spilles mod Manchester United. Denne kamp viste sig at være en stor udfordring for Arsenal. Kampen var 0-0 ved det 80. minut, da Patrick Vieira fik sit 2. gule kort og blev udvist. Ved det 90. minut blev Manchester United tildelt et straffespark. Ruud van Nistelrooy var klar til at sparke straffesparket. Heldigvis for Arsenal ramte Ruud van Nistelrooy overliggeren, hvilket betød, at Arsenals chancer for at forblive uovervindelige stadig var i live.
Arsenal havde ikke tabt nogen kampe indtil videre, men de fortsatte med at tabe point mod mindre hold. De spillede uafgjort mod Charlton Athletic, Fulham og Leicester City. Disse tabte points gjorde, at Arsenal lå på andenpladsen ved starten af december. I januar måned skiftedes Arsenal og Manchester United til at ligge øverst i ligaen. Men februar måned blev nok Arsenals bedste måned. Her vandt Arsenal alle 5 kampe. Især kampen mod Southampton var vigtig, da Arsenal rykkede 5 point foran Manchester United.
Arsenal vandt 5-0 imod Leeds, og fordi Chelsea tabte deres næste 2 kampe, vidste Arsenal, at de kun behøvede et uafgjort resultat for at blive kronet som Premier League champions. Og til deres store begejstring var deres næste kamp North London Derby imod deres ærkerivaler Tottenham Hotspur på White Hart Lane. Det ville være ekstra motiverende at løfte Premier League-trofæet hos rivalernes stadion. Arsenal kom tidligt foran mod Tottenham, da Patrick Vieira fuldendte en elegant Arsenal-counterattack. Ti minutter før halvlegen scorede Robert Pires til 2-0, og det så ud til, at Arsenal havde sikret sig Premier League-trofæet. Tottenham kom dog tilbage i kampen ved at score 2 mål. Men Tottenham kunne ikke stoppe Arsenals drømme, og ved slutfløjtet begyndte Arsenal at juble. Det var umuligt for Chelsea at overhale Arsenal, hvilket gjorde Arsenal til de nye mestre af England. Men Arsenals sæson var ikke slut endnu. De kunne opnå at være det første engelske hold til at gå en hel sæson uden at tabe en eneste kamp.
De efterfølgende 2 Arsenal kampe endte uafgjort, og til sidst med en sejr imod Fulham og Leicester City kunne denne Arsenal trup kalde sig “The Invincibles”. Det tog dem 38 kampe, 26 sejre og 12 uafgjorte for at blive det eneste engelske hold, der har vundet den gyldne Premier League-titel.
Arsène Wenger
Arsène Wenger er en fransk træner, der havde enorm indflydelse på engelsk fodbold. Hans ideer om scouting, træning og kost revitaliserede Arsenal og gjorde dem til et stærkt hold i hans tid som Arsenal-træner. I løbet af sin tid som Arsenal-træner vandt han 3 Premier League-titler, 7 FA Cup-trofæer og 7 Community Shield-titler.
Arsène Wengers regime hos Arsenal begyndte i 1996. Wenger var relativt ukendt, da han først kom til Arsenal, og mange fans havde ikke særligt store forventninger til ham. Wengers første signeringer var Patrick Vieira og Nicolas Anelka, som begge viste sig at blive fremtidige klublegender.
Wengers første sæson hos Arsenal viste sig at være bedre end forventet. Arsenal endte sæsonen på 3. pladsen og missede kun lige akkurat Champions League-pladserne på grund af målforskel.
Allerede i Wengers anden sæson hos Arsenal vandt han sin første Premier League-titel. Med tilføjelsen af Marc Overmars og Emmanuel Petit stod Arsenals midtbane stærkere. Arsenal vandt Premier League-titlen, selvom de var 12 point efter Manchester United ved udgangen af februar. Dette var Arsenals første Premier League-titel siden sæsonen 1990/1991. Samme sæson vandt Arsenal også FA Cuppen mod Newcastle, og det var første gang siden 1971, at de vandt “The Double”.
Sæsonen 1999/2000 var præget af salget af Nicolas Anelka til Real Madrid. Mange fans så denne sæson som en fiasko, men Arsène Wenger havde andre planer i tankerne. Wenger købte Thierry Henry fra Juventus, og dette markerede begyndelsen på en ny æra. Arsenal havde dog andre udfordringer i den sæson, da flere forsvarsspillere enten gik på pension eller ikke præsterede særlig godt. Arsenal sluttede på 2. pladsen for andet år i træk.
Sæsonen 2001/2002 er især kendt for den kontroversielle signing af Sol Campbell fra ærkerivalerne Tottenham helt gratis. Wenger købte også forsvarsspilleren Kolo Touré samme sæson. Begge disse signeringer viste sig at være vitale for Arsenal, da de for anden gang under Wengers æra vandt både Premier League og FA Cuppen i samme sæson.
Arsenals bedste sæson i Wengers æra kom i sæsonen 2003/04, hvor de vandt ligaen uden at tabe en eneste kamp. Dette er en bedrift, der aldrig er sket i Premier League-historien (du kan læse mere om Arsenals “Invincible” sæson ovenfor). Arsenals ubesejrede stime varede i 49 kampe og sluttede mod Manchester United. Kampen bliver kaldt “The Battle of the Buffet” på grund af de mange slagsmål mellem de to hold, og mest berømt er Fabregas’ kast af en pizza mod Manchester United-træneren, Sir Alex Ferguson.
Patrick Vieira forlod Arsenal til fordel for Juventus, og det havde en stor indvirkning på Arsenals præstationer i ligaen. Arsenal endte sæsonen på 4. pladsen, hvilket er Arsène Wengers dårligste liga-placering, siden han overtog Arsenal.
Trods den skuffende liga-placering havde Arsenal faktisk en fantastisk Champions League-kampagne. De nåede hele vejen til Champions League finalen, hvor de skulle møde FC Barcelona. Kampen blev spillet på Stade de France den 17. maj 2006. Kampen startede dog dårligt for Arsenal, da deres målmand, Jens Lehmann, fik et kontroversielt rødt kort. Dette stoppede dog ikke Arsenal fra at score det første mål. Sol Campbell scorede i det 37. minut, og Arsenal havde føringen i lang tid, og det så ud til, at de kunne vinde kampen. Desværre for Arsenal vendte kampen på kun 5 minutter, da Barcelona scorede to hurtige mål fra Samuel Eto’o og Juliano Belletti i det 76. og 80. minut. Det afgjorde kampen, og Arsenal tabte 2-1.
Siden Champions League-finalen gik det ned ad bakke for Arsenal. Siden da har de ikke vundet nogen store trofæer. Wenger fortsatte med at bringe Champions League-fodbold til Emirates, hvilket Arsenal-fansene ikke kunne klage over, men dette stoppede i 2017. Det var første gang, Arsenal ikke kvalificerede sig til Champions League. Arsenal-fansene begyndte at klage over Wengers “forældede” filosofi og taktikker, men de gav ham dog stadig en sæson mere. Sæsonen efter endte dog med at være Wengers sidste. Efter en skuffende sæson, hvor Arsenal sluttede på 6. pladsen, besluttede Arsenal-bestyrelsen at fyre Wenger.
Dette markerede afslutningen på Wengers 20-årige regeringsperiode i Arsenal. Arsenal-fans oplevede både op- og nedture. Alle ser Arsène Wenger som en Premier League-legende, og han vil altid blive husket som træneren, der “skabte” Arsenal og den populære “Invincible” sæson.