UNIKKE FODBOLDOPLEVELSER
Her har vi samlet en række nøje udvalgte, ekstraordinære derbies – specielt til dig!
Vil du opleve derbies i kendte fodboldbyer som Glasgow og Rom eller tør du tage turen til Beograd eller Split? Uanset hvilken destination du vælger, så forbered dig på at blive blæst bagover!
PS. Vi har 100% gåsehudsgaranti!
Vores udvalgte unikke oplevelser
Old Firm – Celtic FC vs. Rangers FC
Denne kamp er langt fra bare en rivalisering mellem to klubber i en by. Det er heller ikke bare en kamp mellem de to traditionsrige, mest vindende klubber i skotsk fodbold. Det er en kamp om religion. Derbyet er kendt for sine vilde kampe, hvor man kan forvente en utrolig fight med masser af underholdning, når stemningen fra tribunen smitter af på spillerne.
Hamburg Derby – St. Pauli vs. Hamborg
Selvom vi befinder os i 2. Bundesliga er dette en af de støste kampe i tysk fodbold. Siden 1919 har disse to klubber mødt hinanden mere end 100 gange. St. Pauli er kendt for at være ekstremt venstre orienteret, hvilket var med til at udvikle St. Pauli som en kultklub. Dette derby garanterer en stemning man aldrig vil glemme.
Eternal Derby – Røde Stjerne Beograd vs. Partizan Beograd
Stammer helt tilbage fra 1940’erne og de to hold kæmper altid med om mesterskabet. Stemningen på tribunen er intens som intet andet sted. De to hjemmebaner ligger blot 5 minutters gågang fra hinanden, og i sær Røde Stjernes, Rajko Mitic Stadion, er kendt, og berygtet for dets stemning samt den lange spillertunnel op til banen.
Eternal Derby – Hajduk Split vs. Dinamo Zagreb
Rivaliseringen mellem Kroatiens to største klubber er kæmpe, trods de, i modsætning til de andre derbies, ikke kommer fra samme by. Man skal dog ikke tage fejl af atmosfæren og intensiteten til disse kampe. Ikke bare på stadion, hvor Splits fangruppe ‘Torcida’ forsøger at overdøve ‘Bad Blue Boys’ fra Zagreb, men også i byerne som emmer af fodbold – sådan er det på Balkan.
Europa's store fodboldoplevelser
England
I England finder du store opgør hvor end du befinder dig. Diverse ligaer er spækket med både store og små derbies. London har 8 klubber i de to bedste engelske rækker, hvilket medfører en masse store og små London derbies. Der er store som The North London Derby (Tottenham – Arsenal) eller små som West London Derby (Chelsea, Brentford, Fulham, QPR). Du finder ikke blot derbies i London. I Manchester er der kamp om byens farver. Manchester United som igennem tiden har gjort byen rød har nu fået stor konkurrence af Manchester City’s blå dominans og nu får Manchester United mere konkurrence i Manchester Derby. I Liverpool er klubberne Everton og Liverpool FC blot et stenkast fra hinanden, hvilket har medført mange års rivaliseringen kaldet Merseyside derby. Dette er få eksempler på mange topbrag i de engelske rækker.
Find kampe til Premier League her.
Tyskland
I Tyskland finder du en af de bedste fodboldkulturer i verden. Du vil opleve stemning på højeste niveau og stadions fyldt fra top til bund. Her vil du finde derbies som Der Klassiker (FC Bayern München – Dortmund) hvilket anses for at være den tyske El Clásico. Revierderby (Schalke 04 – Dortmund) er også værd at nævne. Schalke 04 har domineret dette derby igennem tiden, men efter længereværende nedtur er Dortmund ved at overhale Schalke 04 i flest derby sejre. Til sidst skal Politisches Derby (St. Pauli – Hansa Rostock) i 2. Bundesligaen nævnes. Dette opgør handler nemlig om mere end fodbold, det handler om politik. St. Pauli er ekstremt venstreorienteret, hvor Hansa Rostock er det stik modsatte. Dette opgør er for de eventyrlystne. En anden kamp som burde være højt i din ønske liste er Der Klassiker mellem Bayern München – Borussia Dortmund. Begge hold kæmper hvert år om Bundesliga liga titlen og i år er det det samme.
Find kampe til Bundesliga her.
Spanien
Spanien er heller ikke bange for at levere nogle kæmpe derbies. Det mest kendte derby i Spanien omhandler to klubber som ikke en gang kommer fra samme by. Her snakkes der om El Clásico (Real Madrid – FC Barcelona), som anses for at være en af de største opgør i verden. En fodboldtur til Madrid ville også give dig muligheden for at se El Derbi Madrileño (Real Madrid – Atletico de Madrid) som er kampen om hovedstaden. I Sevilla vil du finde en af de “mindre” derbies i Spanien. Dog skal dette ikke misforstås, da Derbi Sevillano (Sevilla – Real Betis) er et derby på opleveren.
Find La Liga kampe her.
Italien
Italien er kendt for deres passioneret, samt ekstreme fanbase. Det har givet fantastiske stemningsoplevelser, men også kontroverser. I Italien finder man stadig en østeuropæisk fankultur, som ellers så småt har bevæget sig væk fra de bedste rækker. Hvis du drømmer om at opleve derbies på højeste fodbold- og stemningsmæssige niveau, så er Italien din destination. Her kan du opleve derbies som f.eks. Derby della Madonnina (Inter Milan – AC Milan) eller Derby della Capitale (AS Roma – Lazio)
Find Serie A kampe her.